Formandens besvarelse:

Skema til Gode Byer
Gå en tur sammen registrer i fællesskab.
Kort historik: 
Hvornår er byen grundlagt? Hvilke store begivenheder har præget byens udseende?
Hvilke erhverv har påvirket byens udseende? Hvornår var byen på toppen? Hvordan
går det for byen nu? 
Marstal er opstået i 1600-tallet da der her, i læ af Ærøs Hale, boede en fiskerbefolkning.
Første gang Marstals navn ses på papir er fra en skatteliste i 1514. 
På det af hertugdømmets 4 godser der lå ved Marstal, dette kaldet "Gudsgave", lod
hertugen landbrugsprodukter sælge til Marstals fiskere. 
Marstal Kirke er opført i 1738. Før den tid benyttedes Rise Kirke. Kirkens tværskib er fra
1772 og tårnet fra 1920. 7 kirkeskibe vidner om byens tilknytning til havet og søfartens
udvikling fra 1700-tallets jagt til vor tids coaster.
I 1825 byggede man med frivillig arbejdskraft en lang stenmole, der senere udbyggedes
med havnepladser og kajanlæg på landsiden. 
Bybilledet domineres af øst-vest-gående gader fra havnepladsen med tætliggende huse
fra øens velstandsperiode i 1800-t., da over 300 skibe var hjemmehørende i havnen og
det var dermed ikke kirken eller torvet der udgjord byens udbredelsespunkt, men
havnen. Efterhånden som byen voksede, blev der anlagt tværgående ringveje som
afsluttende ring omkring byen.
Byens trange pladsforhold bevirkede, at husene ofte blev anbragt vilkårligt og at de ofte
ikke var mere end 3-fag store.
I 1867 fik Marstal status som handelsplads. En by med status som handelsplads havde
nogle af de rettigheder der normalt kun tilkom købstæder og blev tildelt byer som havde
udviklet sig i købstadslignende retning. Før det havde den ”legale” handel kun foregået i
Ærøskøbing, som ikke tillod handel i Marstal.
Navigationsundervisning i Marstal har eksisteret siden 1803, og den første egentlige
skolebygning blev opført i 1881. 
I 1890 var der ca. 350 sejlskibe hjemmehørende i Marstal og i 1911 var Marstals andel af
den samlede danske sejlskibsflåde (målt i antallet af skibe) 23,92%. Søfart har således
altid været Marstals livsnerve og toneangivende for udviklingen.
I mellemkrigstiden blev sejlskibene dog fortrængt fra de sidste pladser af motordrevne,
større skibe. Kun Newfoundlands-farten var for urentabel for dampskibene – endnu.
Rederi-forretningen i Marstal er i dag et presset erhverv, men søfartstraditionen lever
dog stadig og Marstal Navigationsskole er i fortsat vækst og et vigtigt led i byens
fremtidige udvikling. Den nuværende navigationsskole er opført i 1975.
Byens overordnede struktur: 
Hvordan er byen placeret i landskabet? Hvor stor er byen? Er der flere landsbyer, der er
vokset sammen? Hvordan er byen afgrænset? Er der veldefinerede bykvarterer? Er der et
eller flere nye og evt. funktionsopdelte kvarterer knyttet til byen? Er der lavet
gadegennembrud eller kvarterssaneringer? 
Byen er placeret ud for et naturligt indhav, med Eriks Hale mod syd og med
havneåbningen mod nord. På Eriks Hale står de berømte strandhuse og udgør et yndet
udflugtsmål. Her ligger også Kalkovnen som er et populært foto-objekt. Molen som blev
bygget i 1825 stadfæstede havnens betydning for byen og det er da også tydeligt i
strukturen at byens tilvækst sker fra vandet, med den ældste bydel værende langstrakt
udbredt langs havnen.
Her findes også de lokalt forekommende Snorrer som er et meget særegent og
væsentligt træk for Marstal. Man går så at sige mellem husene ad de små unavngivne
stisystemer, hvis endelige destination, for ikke stedkendte, er uforudsigelige. I gammel
tid ledte de til brønden eller til havnen eller fungerede som stikvej blandt gode naboer.
Byen måler ca 1,5 x 1 km og er afgrænset ved overgangen til landbrugsjorde. Mod nord
ligger Ommel og mod vest ligger Græsvænge men endnu er Marstal ikke vokset sammen
med disse to landsbyer.
Marstal er en driftig by, med øens fremtrædende handelsstrøg og flest indbyggere, ca.
2300. Ærøskøbings indbyggertal er på ca. 1000 og i alt er vi 6200 beboere på Ærø.
Mod nordvest ligger et typisk parcelhuskvarter og her er også kommunens folkeskole.
Nær byen har Marstal Fjernvarme opført verdens største solvarmeanlæg, indviet 1996 og
udvidet i 2002. Syd for byen er der anlagt en stor skov, Egehovedskov, med
campingplads.
Gode bymiljøer: 
Byens gode miljøer navngivet og oplistet. Her skal også være specifikke adresser,
som vores hjemmeside kan linke til i Google Maps. 
Snorrerne der ses i den gamle bydel. Se www.snorren.dk for kort
Eriksens Plads. Havnegade 7, 5960 Marstal
Færgestræde-kvarteret. 
Kirkestræde/handelsstrøget. 
Teglgade. 
Nederste Prinsensgade.
Bymiljø 1: 
Hvornår er bymiljøet opstået? Hvor stor er udstrækningen? Hvilke proportioner har
bygningerne (herunder hvor mange etager og hvor mange fag, er der ornamentik)? Hvilke
materialer går igen (herunder tegl, kalkede facader, stråtag o.lig.)? Hvilken belægning er
der på vejen? Er der bygninger, som dominerer særligt? Er der træer/planter eller haver
der bør nævnes? Er der bygninger der ikke respekterer miljøets proportioner og
materialer? Afslutningsvis en samlet vurdering, der opsummerer, hvordan bymiljøet
fremstår i sin helhed nu, sammenlignet med da det blev opført.
Snorrerne i den gamle bydel er et af de ældste træk i byens struktur. De fører bag huse
til f.eks. brønde eller fungerer som stikveje. De kendetegnes ved ikke at have nogle
navne, men går alle under fællesbetegnelsen 'en snorre'. Den oprindelige belægning var
brosten eller pigsten, men der ses også andre belægninger som ral eller asfalt. Derfor
fremstår nogle snorrer meget velbevarede – dette er selvfølgeligt også afhængigt at de
tilstødende huse og haver.
Bymiljø 2:
Færgestrædekvarteret er en blandet bebyggelse der omslutter de mange små
færgestræder. Der har været en del ændringer i både husene og strædernes så prøv at
se om du kan finde logik i husenes numre! Husene er alle meget små og også meget
forskellige. De fleste er opførte som 'skipper'-huse, som er kendt ved at være meget små
og ydmyge huse – nogle af dem med engelske skorstenspiber som stammer fra skippernes
rejser til England. Nogle er meget autentiske og andre er mere moderne. Kvarteret er
hyggeligt at gå i og sammen med det tilstødende område ved Eriksens Plads er dette et
besøg værd.
Bymiljø 3:
Teglgade er fra toppen et udkigspunkt mod Langeland og Holmene ud for Marstal. Gaden
er kendt for sine mange stokroser og de det hyggelige miljø. Her er husene 11/2-plan og
som i Færgestræde af forskellig fremståen og datering. I bunden af Teglgade ligger et
tidligere børnehjem som nu er ungdomsbolig, men dette er pænt istandsat og gadens
mest fremtrædende bygning. Ved siden af ligger et af byens mest autentiske
bindingsværkshuse, kaldet Maren Minors Minde. Huset bruges til udstillinger og lignende.
Særlige personer el. foreninger 
Er der en politiker, borger, fond eller forening som har haft særlig indflydelse
på byens udseende? 
Området omkring søfartsmuseet, med oprettelsen af miljøet rundt om Eriksens Plads og
Søfartsmuseet.
Handelstandsforeningen gør en kæmpe indsats for at holde liv i Kirkestræde og skabe et
levende miljø med tema-aftener og andre events.
Fonden Minors Minde har i Teglgade opført børnehjemmet og derudover bevaret
fondstifterens fødehjem, som er et fint bindingsværkshus, med originalt interiør. 
Lokalplaner, SAVE-vurderinger,
registranter og stilblade 
 Hvornår er der SAVE-registreret og er registreringen opdateret? Findes der en lokalplan
med bevaringsbestemmelser? Findes der stilblade, der guider ejerne til at vedligeholde
deres hus i den oprindelige stil? 
SAVE-registreringerne i Marstal by omfatter 1-2 stykker. 
Der er en bevarende lokalplan kaldet 8-2A.
Der findes på kommunens hjemmeside ingen stilblade til ejerne, men lokalplanen
indeholder retningslinjer for udformning, farver osv.
Fremadrettet: 
Er der steder, hvor der kan gøres en indsats som kan løfte bymiljøet? 
Bankbygningen i Kongensgade
Skema til Gode Byer

Gå en tur sammen registrer i fællesskab.
Kort historik: 
Hvornår er byen grundlagt? Hvilke store begivenheder har præget byens udseende?
Hvilke erhverv har påvirket byens udseende? Hvornår var byen på toppen? Hvordan
går det for byen nu?

Marstal er opstået i 1600-tallet da der her, i læ af Ærøs Hale, boede en fiskerbefolkning.
Første gang Marstals navn ses på papir er fra en skatteliste i 1514. 
På det af hertugdømmets 4 godser der lå ved Marstal, dette kaldet "Gudsgave", lod
hertugen landbrugsprodukter sælge til Marstals fiskere.

Marstal Kirke er opført i 1738. Før den tid benyttedes Rise Kirke. Kirkens tværskib er fra
1772 og tårnet fra 1920. 7 kirkeskibe vidner om byens tilknytning til havet og søfartens
udvikling fra 1700-tallets jagt til vor tids coaster.

I 1825 byggede man med frivillig arbejdskraft en lang stenmole, der senere udbyggedes
med havnepladser og kajanlæg på landsiden. 
Bybilledet domineres af øst-vest-gående gader fra havnepladsen med tætliggende huse
fra øens velstandsperiode i 1800-t., da over 300 skibe var hjemmehørende i havnen og
det var dermed ikke kirken eller torvet der udgjord byens udbredelsespunkt, men
havnen. Efterhånden som byen voksede, blev der anlagt tværgående ringveje som
afsluttende ring omkring byen.
Byens trange pladsforhold bevirkede, at husene ofte blev anbragt vilkårligt og at de ofte
ikke var mere end 3-fag store.

I 1867 fik Marstal status som handelsplads. En by med status som handelsplads havde
nogle af de rettigheder der normalt kun tilkom købstæder og blev tildelt byer som havde
udviklet sig i købstadslignende retning. Før det havde den ”legale” handel kun foregået i
Ærøskøbing, som ikke tillod handel i Marstal.
Navigationsundervisning i Marstal har eksisteret siden 1803, og den første egentlige
skolebygning blev opført i 1881. 

I 1890 var der ca. 350 sejlskibe hjemmehørende i Marstal og i 1911 var Marstals andel af
den samlede danske sejlskibsflåde (målt i antallet af skibe) 23,92%. Søfart har således
altid været Marstals livsnerve og toneangivende for udviklingen.
I mellemkrigstiden blev sejlskibene dog fortrængt fra de sidste pladser af motordrevne,
større skibe. Kun Newfoundlands-farten var for urentabel for dampskibene – endnu.
Rederi-forretningen i Marstal er i dag et presset erhverv, men søfartstraditionen lever
dog stadig og Marstal Navigationsskole er i fortsat vækst og et vigtigt led i byens
fremtidige udvikling. Den nuværende navigationsskole er opført i 1975.

Byens overordnede struktur: 
Hvordan er byen placeret i landskabet? Hvor stor er byen? Er der flere landsbyer, der er
vokset sammen? Hvordan er byen afgrænset? Er der veldefinerede bykvarterer? Er der et
eller flere nye og evt. funktionsopdelte kvarterer knyttet til byen? Er der lavet
gadegennembrud eller kvarterssaneringer? 
Byen er placeret ud for et naturligt indhav, med Eriks Hale mod syd og med
havneåbningen mod nord. På Eriks Hale står de berømte strandhuse og udgør et yndet
udflugtsmål. Her ligger også Kalkovnen som er et populært foto-objekt. Molen som blev
bygget i 1825 stadfæstede havnens betydning for byen og det er da også tydeligt i
strukturen at byens tilvækst sker fra vandet, med den ældste bydel værende langstrakt
udbredt langs havnen.

Her findes også de lokalt forekommende Snorrer som er et meget særegent og
væsentligt træk for Marstal. Man går så at sige mellem husene ad de små unavngivne
stisystemer, hvis endelige destination, for ikke stedkendte, er uforudsigelige. I gammel
tid ledte de til brønden eller til havnen eller fungerede som stikvej blandt gode naboer.
Byen måler ca 1,5 x 1 km og er afgrænset ved overgangen til landbrugsjorde. Mod nord
ligger Ommel og mod vest ligger Græsvænge men endnu er Marstal ikke vokset sammen
med disse to landsbyer.

Marstal er en driftig by, med øens fremtrædende handelsstrøg og flest indbyggere, ca.
2300. Ærøskøbings indbyggertal er på ca. 1000 og i alt er vi 6200 beboere på Ærø.
Mod nordvest ligger et typisk parcelhuskvarter og her er også kommunens folkeskole.
Nær byen har Marstal Fjernvarme opført verdens største solvarmeanlæg, indviet 1996 og
udvidet i 2002. Syd for byen er der anlagt en stor skov, Egehovedskov, med
campingplads.

Gode bymiljøer: 
Byens gode miljøer navngivet og oplistet. Her skal også være specifikke adresser,
som vores hjemmeside kan linke til i Google Maps. 
Snorrerne der ses i den gamle bydel. Se www.snorren.dk for kort
Eriksens Plads. Havnegade 7, 5960 Marstal
Færgestræde-kvarteret. 
Kirkestræde/handelsstrøget. 
Teglgade. 
Nederste Prinsensgade.

Bymiljø 1: 
Hvornår er bymiljøet opstået? Hvor stor er udstrækningen? Hvilke proportioner har
bygningerne (herunder hvor mange etager og hvor mange fag, er der ornamentik)? Hvilke
materialer går igen (herunder tegl, kalkede facader, stråtag o.lig.)? Hvilken belægning er
der på vejen? Er der bygninger, som dominerer særligt? Er der træer/planter eller haver
der bør nævnes? Er der bygninger der ikke respekterer miljøets proportioner og
materialer? Afslutningsvis en samlet vurdering, der opsummerer, hvordan bymiljøet
fremstår i sin helhed nu, sammenlignet med da det blev opført.
Snorrerne i den gamle bydel er et af de ældste træk i byens struktur. De fører bag huse
til f.eks. brønde eller fungerer som stikveje. De kendetegnes ved ikke at have nogle
navne, men går alle under fællesbetegnelsen 'en snorre'. Den oprindelige belægning var
brosten eller pigsten, men der ses også andre belægninger som ral eller asfalt. Derfor
fremstår nogle snorrer meget velbevarede – dette er selvfølgeligt også afhængigt at de
tilstødende huse og haver.
Bymiljø 2:
Færgestrædekvarteret er en blandet bebyggelse der omslutter de mange små
færgestræder. Der har været en del ændringer i både husene og strædernes så prøv at
se om du kan finde logik i husenes numre! Husene er alle meget små og også meget
forskellige. De fleste er opførte som 'skipper'-huse, som er kendt ved at være meget små
og ydmyge huse – nogle af dem med engelske skorstenspiber som stammer fra skippernes
rejser til England. Nogle er meget autentiske og andre er mere moderne. Kvarteret er
hyggeligt at gå i og sammen med det tilstødende område ved Eriksens Plads er dette et
besøg værd.

Bymiljø 3:
Teglgade er fra toppen et udkigspunkt mod Langeland og Holmene ud for Marstal. Gaden
er kendt for sine mange stokroser og de det hyggelige miljø. Her er husene 11/2-plan og
som i Færgestræde af forskellig fremståen og datering. I bunden af Teglgade ligger et
tidligere børnehjem som nu er ungdomsbolig, men dette er pænt istandsat og gadens
mest fremtrædende bygning. Ved siden af ligger et af byens mest autentiske
bindingsværkshuse, kaldet Maren Minors Minde. Huset bruges til udstillinger og lignende.
Særlige personer el. foreninger 
Er der en politiker, borger, fond eller forening som har haft særlig indflydelse
på byens udseende? 
Området omkring søfartsmuseet, med oprettelsen af miljøet rundt om Eriksens Plads og
Søfartsmuseet.
Handelstandsforeningen gør en kæmpe indsats for at holde liv i Kirkestræde og skabe et
levende miljø med tema-aftener og andre events.
Fonden Minors Minde har i Teglgade opført børnehjemmet og derudover bevaret
fondstifterens fødehjem, som er et fint bindingsværkshus, med originalt interiør.
 
Lokalplaner, SAVE-vurderinger,
registranter og stilblade 
Hvornår er der SAVE-registreret og er registreringen opdateret? Findes der en lokalplan
med bevaringsbestemmelser? Findes der stilblade, der guider ejerne til at vedligeholde
deres hus i den oprindelige stil? 
SAVE-registreringerne i Marstal by omfatter 1-2 stykker. 
Der er en bevarende lokalplan kaldet 8-2A.
Der findes på kommunens hjemmeside ingen stilblade til ejerne, men lokalplanen
indeholder retningslinjer for udformning, farver osv.

Fremadrettet: 
Er der steder, hvor der kan gøres en indsats som kan løfte bymiljøet? 
Bankbygningen i Kongensgade