Velkommen

CMAS 3* kursus i efteråret
Aquarius afholder et CMAS 3* kursus i efteråret.
Kurset omhandler "avanceret sportsdykning" og er blandt andet et krav, hvis man gerne vil på instruktørkursus. 
Krav for at starte på kurset er som følgende:
Certificeret CMAS 2* dykker eller tilsvarende (man skal have erfaring med redningsdykning)
Min 50 loggede dyk og gerne lidt flere.
Erfaring med dyk i nordisk farvand (koldt, mørkt...)
Min. 16 år ved kursus start
Kurset ligger vægt på at uddanne den enkelte deltager til på selvstændig vis at kunne planlægge og gennemføre dykkerture på forsvarlig vis i vores lokale farvande, inklusive  dekompressionsdyk til +30 m.
Er man interesseret så afholder dykkerklubben Aquarius  intro aften for kurset Tirsdag d.29/8 (sidste tirsdag i August måned) hvor kursusmål og kursusplan vil blive gennemgået. Man må gerne møde op til intro aften uden at være tilmeldt kurset.
Det foregår i vores klublokaler på Carl Nielsen Alle 11, Østerbro.
Det kan evt tilbydes et par pladser til andre klubber. Send en mail til kontakt@aquarius-dyk.dk

CMAS 3* kursus i efteråret

Aquarius afholder et CMAS 3* kursus i efteråret.

Kurset omhandler "avanceret sportsdykning" og er blandt andet et krav, hvis du gerne vil på instruktørkursus. Adgangskravene for at starte på kurset er:

  • CMAS 2* dykkercertifikat eller tilsvarende (du skal have erfaring med redningsdykning).
  • Min 50 loggede dyk og gerne lidt flere.
  • Erfaring med dyk i nordisk farvand (koldt og mørkt dykkervand).
  • Min. 16 år ved kursusstart.

Kurset lægger vægt på at uddanne deltagerne til at kunne planlægge og gennemføre dykkerture på forsvarlig vis i vores lokale farvande, herunder også dekompressionsdykning til dybder større end 30 m. Kurset indeholder blandt andet:

  • Dykkerledelse og turplanlægning.
  • Redningsdykning.
  • Materialekendskab (kompressor, båd, mm).
  • Håndtering af dykker fra båd.
  • Dekompressionsdyk til +30 m.
  • Og meget mere.

Er du interesseret, så afholder vi introaften tirsdag d.29/8 kl. 19.00, hvor vi vil gennemgå kursusmål og kursusplanen. Du er velkommen til introaften uden at være tilmeldt kurset på forhånd. Introaftenen foregår i vores klublokaler, som du finder her. Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at tage kontakt

Dykkerklubben Aquarius ligger i København på Østerbro og er åben for både aktive dykkere og dig, der gerne vil lære at dykke. Som de fleste dykkerklubber uddanner vi nye dykkere efter retningslinjer fra Dansk Sportsdykkerforbund. Efter uddannelsen får man et CMAS dykkercertifikat, som er anerkendt for sin høje standard og et bevis, som giver mulighed for at dykke over hele verden.



De fleste som er medlem af klubben er uddannede CMAS dykkere, men flere har også uddannelse fra PADI, TDI, NASE eller andre organisationer. Har du allerede et certifikat, har du i Aquarius mulighed for at tage flere kurser.
Hvert år afholder vi uddannelser i bl.a. CMAS Nitrox, CMAS Gasblender & Service Technician, førstehjælp og kursus i dykkerledelse. Klubben har endvidere anlæg til fyldning med nitrox samt helium for de medlemmer, som dykker med trimix.

Vi er en aktiv dykkerklub, men også en blandet skare. Nogle synes bedst om hyggelig dykning fra en strand, mens andre har det sjovest, når de dykker ind i et mørkt vrag på 40 meters dybde. Året rundt tager vi næsten hver uge på tur, og der er jævnligt ture for både den erfarne dykker og nybegynderen.

For det meste sejler vi ud i Øresund og dykker på skibsvrag, men andre gange tager vi længere væk eller bare ud til nærmeste strand. Og flere gange om året arrangerer medlemmer længere dykkerture – både i Danmark, til Sverige, Norge og til Middelhavet og Rødehavet. Alle arrangementerne planlægger medlemmerne selv, så du har rig mulighed for at præge klubben og dens aktiviteter, hvis det er det, du har lyst til.

Du kan også følge nogle af medlemmernes skriblerier på vores Facebook side

Lidt mere om os selv ...

Sportsdykkerklubben Aquarius